Zum Hauptinhalt springen

Suchergebnisse

UB Katalog
Ermittle Trefferzahl…

Artikel & mehr
66 Treffer

Suchmaske

Suchtipp für den Bereich Artikel & mehr: Wörter werden automatisch mit UND verknüpft. Eine ODER-Verknüpfung erreicht man mit dem Zeichen "|", eine NICHT-Verknüpfung mit einem "-" (Minus) vor einem Wort. Anführungszeichen ermöglichen eine Phrasensuche.
Beispiele: (burg | schloss) -mittelalter, "berufliche bildung"

Das folgende Suchfeld wird hier nicht unterstützt: "Signatur / Strichcode".

Suchergebnisse einschränken oder erweitern

Erscheinungszeitraum

Mehr Treffer

Weniger Treffer

Gefunden in

Art der Quelle

Sprache

66 Treffer

Sortierung: 
  1. Faksimile av førstesida på «Norsk Landmandsblad» nr. 46 (utgitt 18. november) 1927. Under publikasjonens «hode» er det montert et fotografi. Fotografiet er tatt i en lysning i barskogen, vinterstid. Vi ser to dølahester, den ene forspent et drag som tilsynelatende er brukt til å slepe tømmerstokker fram til lunneplassen. Bak dette draget ser vi en arbeidskledd tømmerkjører med en kjettingstump i handa. Den andre hesten (til høyre i bildet) sto antakelig og kvilte, uten drag eller eventuelt slederedskap. Fotografiet er verken utstyrt med tittel eller fotografkreditering, men samme motiv på en tidligere utgivelse av samme tidsskrift (Norsk Landmandsblad nr. 47 1925) har fått tittelen «Tømmerlunnene lægges op». Der har fotografiet knyttet til signaturen «O.L.». Disse initialene refererer til muligens Ole Hansen Løken (1860-1924), gardbruker på eiendommen Østre Løken i Ringsaker og tømmermerker på sine hjemtrakter. Under fotografiet er det ei rektangulær ramme med reklame for kvernmodellen «Gyro» og treskeverket «Aaby». Begge de to produktene er avbildet som strektegninger. Gyro-kverna besto av et trestativ med ei rektangulær blikktrakt øverst og kvernsteiner under, antakelig beregnet på reimdrift. Treskeverket var lagd av tre med slitedeler av jern. Annonsen omtaler produktene slik: «GYRO KVERNEN maler Deres korn og mais i den finhet De ønsker. Den er uovertruffen i maleevne, let skjøtsel og gang, kan reguleres efter den motor De har, og da den er billig i indkjøp og ikke mindst i kraftforbruk, betaler den sig snart – 3 av disse kverner er prøvet paa Maskinprøveanstalten, Aas, med glimrende resultat og en 700 m.m. kvern blev efter prøven kjøpt av gaardsbruket. Tusenvis i bruk over hele verden. AABY dobbeltrensende treskeverk med S. K. F. kulelagere, saavel paa cylinder som rysteaksel er det fordelagtigste og mest økonomiske verk, takket være fabrikkens 60-aarige erfaring. Intet andet verk gaar saa let og saa lunt som AABY, det kræver derfor liden strøm. Leveres ogsaa franco Trondhjem, Bergen, Stavanger.» Annonsen ble innrykket av landbruksmaskinfirmaet «Henriksen & Honne» i Nygata i Oslo. Norsk Landmandsblad var et fagtidsskrift for jord- og skogbrukere, som ble utgitt første gang i 1882. I 1935 ble Landmandsbladet slått sammen med «Ukeskrift for Landbruk og Pelsdyravl» og fikk nytt navn, «Norsk Landbruk».
    Løken, Ole Hansen
    Online unknown
  2. Røsting av jernmalm i forbindelse med jernblestring under De nordiske jakt- og fiskedager på Norsk Skogmuseum 2014. Denne aktiviteten utføres med Ole Evenstads «Afhandling om Jern-Malm som findes i Myrer og Moradser i Norge, og Omgangsmaaden med at forvandle den til Jern og Staal» fra 1782 som instruksjonsbok. Idéen om jernvinne på daværende Norsk Skogbruksmuseum var det undervisnings- og utstillingsleder Jostein K. Nysæther som sto bak. Han fikk hjelp av undervisningsleder Ivar Berre fra Skogn i Nord-Trøndelag, som hadde arbeidet med det samme i sine heimtrakter. Den første jernvinna på Norsk Skogbruksmuseum ble realisert i forbindelse med St. Hans i 1986, da cirka 50 kilo myrmalm ble omdannet til to «lupper» - jernklumper på til sammen 12 kilo. Denne formet for formidling av metallurgihistorie har seinere vært videreført, særlig av Nysæthers etterfølger, museumspedagog Ingvar Haugen. Han har blestret jern både som ledd i et spesielt temadagsopplegg for skoleelever og som en publikumsaktivitet under de årlige jakt- og fiskedagene. Blesterovnen er bygd så nøyaktig det lot seg gjøre etter Ole Olsen Evenstads beskrivelse, men røstinga av myrmalmen foregår av praktiske årsaker på en noe enklere måte. Poenget med prosessen var å fjerne organisk materiale i malmen (jernholdig masse fra myra), slik at man fikk en reinere malm, som kunne transporteres til blesterovnen. På museet utføres dette i ei diger, sirkelrund jernpanne over et bål. Tradisjonelt ble røstinga utført på ei rist av tømmerstokker i nærheten av myrene der malmen ble tatt. Evenstad omtaler denne prosessen slik: «… ved Røstningen skilles Malmen fra mange vandaktige, tunge og ureene Deele, som hænge ved den. Man undersøger altsaa i nærheden af den Myr, hvor Malmen er optagen og ligger, et Sted, hvis Grund er tør og jevn, bedst en Sandmoe og en liden Forhøining. Om Grunden er blandet med smaa Steene skader intet. Er den Sand-Moe begroet med Lyng, da tages denne bort. På denne Grund lægges først tvende Træer eller Stokke, af omtrent 10 Alens Længde, og 12 til 13 Tommers Tykkelse, ved Siden af hverandre, dog at der er 8 Alen Rum imellem dem, tvert over disse to Stokke, lægges et Lag Stokke af samme Længde, og omtrent lige Tykkelse som hine, dog skader det intet om nogle af dem ere lit smalere. Dette Lag Stokke fældes saa tæt sammen, som mueligt være kan, og lægges saa bredt, at den udgjør en Stoks Længde 10 Alen. Et lige saadant Lag Stokke lægges atter tvert over det første Lag. At Stokkene, som udgiøre disse 2de Lag, maae i det mindste halve Delen være tør Ved, saa at en tør og en raae Stok lægges sammen, men bedst om de ere det alle. Paa det øverste Lag lægges 10 a 12 Læs Malm omtrent ¾ Alen tyk, men med et hul i midten af ¾ Alens Vidde, for derigjennem at give Luft til Ilden, som ellers ved Malmens raa Dunster udslukkes. Paa Jorden under det 2de Lag af Stokke, og melloem begge Underlags-Stokkene, anbringes saa megen tør og smaahuggen Ved, tørre fyr- og Gran-Qviste, samt andre saadanne Ting, som nærmest for Haanden, fatte hastig Ild og brænde let, at Rummet dermed bliver fyldt lige op under Stok-Laget, hvilket derpaa antændes med Ild fra begge Sider. Det falder beqvemmest at fylde Rummene med berørte smaahuggen Ved og videre, saasnart de tvende første Stokke ere lagte paa Jorden, førend de andre Lag af Stokke lægges oven paa, thi siden giøre disse det besværligt.Naar nu den smaahugne Ved, som ligger paa Jorden er brændt til Kul, rører man lidt paa Stokkene med en Øxe, saa at noget af den underste Malm, som er bleven tør, kan falde ned igjennem Kul-Ilden, hvor den bliver liggende, indtil den af Heeden bliver rødbruun, og altsaa er brændt eller røstet nok, da man med en Malm-Skovre eller Skuffe av Jern med et langt Træskaft, saaledes indrettet, som Fig. XII Tab. I forestiller, rører i Kul-Ilden, saa at Malmen falder til Jorden, og viser sig frie og bar oven paa. Derpaa røres Stokkene igien med en Øxe, saa at mere af Malmen og Kullene faldened igjennem paa Kul-Ilden, og naar den er bleven rødbruun, røres Kul-Ilden med Malm-Skuffen, ligesom forhen indtil Malmen er falden til Bunds, og Kul-Ilden igien viser sig bar oven paa. Saaledes vedholdes saalænge til al den paalagde Malm er Røstet eller Brændt. Er der endnu nogen Veed til overs og ubrændt af Stokke-Lagene, da føres den lidt til Side, men Malmen bliver liggende indtil den er kold, da man rager de overblevne Kil af og skiller dem fra Malmen, som derefter strax føres i Bevaring, hvilket nærmere skal blive viist i næste Kapitel. ….»
    Løken, Bård
    Online unknown
  3. Tømmerhogst i Kiær & Cos skoger i Rendalen under hogstundersøkelsen i 1965. Fotografiet viser skogsarbeider Helge Haugnes, som «kollet» rotenden av ei diger furu han nettopp hadde felt ved hjelp av ei motorsag. Dette innebar at han skar en skråfas der hvor snittflata i rotenden og sideflata på stammen møttes. Hensikten med dette må ha vært å gjøre bearbeide stokken med sikte på at den ikke så let skulle hekte seg fast under slepende lunneprosedyrer. Haugnes arbeidet i kjeledress av bomullsstoff og hadde strikkelue på hodet. På leggene hadde han snøsokker, som skulle forebygge at han fikk snø i støvlene og ble våt på beina. Hogstundersøkelsen i 1965 bygde på ei systematisk kartlegging av arbeidsprestasjonene til 59 skogsarbeidere fordelt på 116 forsøksfelt i variert terreng og vekslende klima på Østlandet og i Trøndelag. Lederne for prosjektet var oppmerksomme på at varierende arbeidsteknikk og motivasjon hos de involverte tømmerhoggerne kunne skape utilsiktete skjevheter i tidsstudiene av ulike arbeidsmomenter på de forskjellige forsøksfeltene. For å kunne vurdere slike individuelle avvik ble det engasjert to «typearbeidere» som skulle reise rundt til samtlige forsøksfelt å arbeide sammen med de lokale forsøksaktørene. Hovedmålgruppa for undersøkelsen var partene i lønnsforhandlingene i skogbruket – Norsk Skog- og Landarbeiderforbund og Skogbrukets Arbeidsgiverforening – som skulle bruke statistisk informasjon fra undersøkelsen som faktagrunnlag i sine tarifforhandlinger. Disse organisasjonene fikk da også peke ut hver sin velkvalifiserte skogsarbeider som «typehogger». Helge Haugnes var den mannen Skogbrukets Arbeidsgiverforening valgte ut til denne oppgaven.
    Strømnes, Ragnar
    Online unknown
  4. Tømmerhogst i Kiær & Cos skoger i Rendalen under hogstundersøkelsen i 1965. Fotografiet viser skogsarbeider Helge Haugnes, som «kollet» rotenden av ei diger furu han nettopp hadde felt ved hjelp av ei motorsag. Dette innebar at han skar en skråfas der hvor snittflata i rotenden og sideflata på stammen møttes. Hensikten med dette må ha vært å gjøre bearbeide stokken med sikte på at den ikke så let skulle hekte seg fast under slepende lunneprosedyrer. Haugnes arbeidet i kjeledress av bomullsstoff og hadde strikkelue på hodet. På leggene hadde han snøsokker, som skulle forebygge at han fikk snø i støvlene og ble våt på beina. Hogstundersøkelsen i 1965 bygde på ei systematisk kartlegging av arbeidsprestasjonene til 59 skogsarbeidere fordelt på 116 forsøksfelt i variert terreng og vekslende klima på Østlandet og i Trøndelag. Lederne for prosjektet var oppmerksomme på at varierende arbeidsteknikk og motivasjon hos de involverte tømmerhoggerne kunne skape utilsiktete skjevheter i tidsstudiene av ulike arbeidsmomenter på de forskjellige forsøksfeltene. For å kunne vurdere slike individuelle avvik ble det engasjert to «typearbeidere» som skulle reise rundt til samtlige forsøksfelt å arbeide sammen med de lokale forsøksaktørene. Hovedmålgruppa for undersøkelsen var partene i lønnsforhandlingene i skogbruket – Norsk Skog- og Landarbeiderforbund og Skogbrukets Arbeidsgiverforening – som skulle bruke statistisk informasjon fra undersøkelsen som faktagrunnlag i sine tarifforhandlinger. Disse organisasjonene fikk da også peke ut hver sin velkvalifiserte skogsarbeider som «typehogger». Helge Haugnes var den mannen Skogbrukets Arbeidsgiverforening valgte ut til denne oppgaven.
    Strømnes, Ragnar
    Online unknown
  5. Tegning av såkalt solbenk for skogfrøproduksjon i friluft. Solbenken var ei rektangulær trekasse med skrått lokk. I den øvre delen av kassa var det innlagt ei ramme med trespiler, som et underlag for konglene som skulle tørkes, slik at skjellene åpnet seg og frøet falt ned i den underliggende kassa. Noen slike solbenker skal ha hatt en skuff i botnen, som kunne trekkes ut når man ville ta ut frøet. På den solbenken vi ser her måtte trolig ramma med konglene løftes opp når frøet skulle samles for avvinging og rensing. Solbenken hadde et lokk, som her ble holdt oppe ved hjelp av en pinne med hakk i den ene sideflata. Enkelte solbenker hadde ei glassramme som lokk. Denne illustrasjonen er fra den lille boka «Om Indsamling og Opbevaring av Skovtrærfrø», skrevet av den svenske forstmannen Oscar Emanuel Gyberg (1839-1892) og oversatt til norsk av Ole Thostensen Øde (1841-1896). Den publikasjonen kom på norsk i 1875. I Gybergs og Ødes lille bok beskrives solbenken slik:«Ved en Væg eller paa et saadant Sted, hvor Solvarmen er meget stærk, gjør man af tykke Bord eller mindre Tømmer en Bænk, i Formen nærmest lig en Drivbænk. Denne Bænk gjøres omtrent 5 Fod bred og saa lang, som man ønsker det, men altid med høi Bagside. I Bænkens Bund gjøres et saa tæt Gulv, at Frøet ikke kand falde ned igjennem, og paa skraa imod Solen, 4 til 5 Tommer under Bænkens øvre Kant, lægges et Gitterværk (Tegning 5) af omtrent 1 Tomme tykke firkantede Tværstænger, hvilke fæstes til en Træramme paa den Maade, at Tværstængerne komme med sin ene Kant opad og omtrent ½ Tomme fra hverandre, saa at vel Frøet men ikke Konglerne kunne falde ned paa det derunder værnde Gulv. Dette Gitter spigres ikke fast, men lægges løst paa de ved Bænkens Sider og Hjørner fæstede Klodser, saa at det, naar man vil opsamle Frøet, let kan borttages. Til end yderligere Lettelse herved, bør man tillige forsyne Gitterværket med et Par passende Haandtag. Er Bænken lang, er det fordelagtigt at have flere ved Siden af hverandre liggende Gitterværk, da et eneste vil blive for stort og ubekvemt. Imellem Gitterværket og den tætte Bund bør ved Bænkens Fremside være en Afstand af omtrent 4 til 6 Tommer.Paa Bænkens Gitterværk eller Sprinkler udbredes Konglerne i Solskinnet, omtrent 2 Gange saa tykt som i Kasserne og omrøres, efterat de have begyndt at aabne sig, flere Gange om Dagen. Frøet falder derved ned gjennem Sprinklerne paa det nedenunder værende tætte Gulv og bør, saalænge Tørringen varer, samles hver Aften, fordi det ellers kunde blive opspist af Rotter, som synes at være meget begjærlige efter den Slags Føde.»
    Online unknown
  6. Innsig av myrmalm ved en bekk i Elverum, Hedmark, fotografert våren 2018. Myrmalmen utfelles fra vann, ofte i myrer eller innsjøer (kalles da «sjømalm»). Ut fra erfaring visste man at dette ofte skjedde på steder der myrene fikk et jevnt tilsig av vann fra ovenforliggende områder. Jern fra berg og stein, sand eller morenemateriale oppløses i det oksygenfattige miljøet nede i torvmassene. Det man finner i slike miljøer er gjerne jernhydrater – FeOOH – som har en okergul farge, ofte iblandet litt SiO2 – silisiumdioksid. Fram til første halvdel av 1500-tallet var det utelukkende slik malm som var grunnlaget for norsk jernproduksjon. I tidlig nytid gikk man over til å bruke bergmalm, som ble smeltet i digre masovner.Ole Olsen Evenstad II (1739-1806), som i 1782 fikk trykt sin «Afhandling om Jern-Malm, som findes i Myrer og Moradser i Norge, og Omgangsmaaden med at forvandle den til Jern og Staal», beskrev myrmalmletinga slik:«Til Eftersøgningen bruges et Jern, som her kaldes Malm-Spid, og smedes omtrent 1 ½ Alen langt, 3 a 4 Linier eller Straae i Giennemsnit, ottekantet, spidst ned til Enden, og paa den øverste Ende forsynet med en Bøiel til at holde Haanden udi, samt vel jevnt og glat, alt saaledes som hosfølgende 1ste Tabel Fig. VI viser.Naar man nu har fundet en Myr af den Beskaffenhed, som meldes i 1ste Kapitel, bruges Malm-Spidet ved at stikkes ned i Myren, saavel ved Bredderne, som hvor derpaa findes Træer, Tuer, Lyng, Græs, Forhøininger, Vandtræk eller sumpige Steder, hvorigjennem Vand sier. Gaar Spidet meget let ned og op, da er der ingen Malm, men gaaer det tungt, saa er man vis paa at have fundet Malm, og da trykkes spidet vel ned, samt dreies omkring nogle Gange førend det trækkes op igjen. Jern-Malmen, der, ligesom Jern-Fiil Støv, hæfter sig fast ved Spidet naar det trykkes ned, og trækkes op, er Aarsag til at det gaar tungt. Af den Malm der saaledes hænger ved Spidet, naar det trækkes op, kan bedømmes om Malmen er fin eller grov, og hvilken Farve den har.»
    Ljøstad, Ole-Thorstein
    Online unknown
  7. Einarr Helgason Skálaglamm ; Turville-Petre, G. [Ed.]
    Buch
  8. Arnórsson, Þjóðólfr ; Turville-Petre, G. [Ed.]
    Buch
  9. Online unknown
  10. Odden, Ivar
    Online unknown
  11. Online unknown
  12. Online unknown
  13. Online unknown
  14. Ukjent
    Online unknown
  15. Online unknown
  16. Bragstad, Peder Konrad
    Online unknown
  17. Saxlund, Michael Andreas Emil
    Online unknown
xs 0 - 576
sm 576 - 768
md 768 - 992
lg 992 - 1200
xl 1200 - 1366
xxl 1366 -