To elevers udvikling gennem vejledning i de store opgaver i gymnasiet

I danske læreplaner for gymnasiet fremhæves det, at vejledning og skriftlighed er tæt forbundne. Vejledningsforskning har i nogen grad fokuseret på vejlederpositioner og modeller for vejledning, mens man i forskning i skrivning i gymnasiet i dansk kontekst har undersøgt skriverudviklinger i fag og i de store, flerfaglige opgaver. Imidlertid har koblingen mellem vejledning og skriverudvikling været underbelyst. I denne artikel undersøger vi med et sociokulturelt afsæt, hvordan vejledningen i de store skriftlige opgaver i gymnasiet i dansk kontekst påvirker elevernes udvikling som skrivere. Vi fokuserer på to elevskriveres erfaringer med vejledning gennem tre store opgaver. Analyserne, som er baseret på kvalitative data fra et casestudie, viser, at de to elevers udvikling er besværlig og kompleks. Eleverne efterspørger vejledning, der er tæt på deres tekst og skrivning, men dette imødekommes kun i begrænset omfang i vejledningen: Vejledningen er enten meget lokal eller meget generisk og overvejende færdighedsorienteret. Desuden peger analyserne på, at vejledningen kun i begrænset omfang inddrager det diakrone perspektiv i elevernes udvikling. Derved vises det, at det i høj grad overlades til eleverne selv at etablere sammenhæng i deres udvikling gennem vejledning og skrivning.